Børnehusets historie

Man kommer ikke udenom lidt historie, når man kommer i kontakt med os, her i børnehuset. Det hele startede i stueetagen på Amalievej. Blot få dage efter anden verdens krigs afslutning besluttede en gruppe mennesker, at der skulle oprettes en børnehave i dette dejlige hus. Det er vi, Dem dybt taknemmelige for i dag.
Vores børnehavedel, er beliggende i en typisk gammel Frederiksberg villa med masser af spændende kroge, trapper og kælderrum. Udenfor har vi en stor dejlig legeplads på Amalievej og en helt uberørt gammel have bagved huset. Hér kan man blandt andet ligge på et tæppe, en sommerdag, og tænke gode tanker.
I foråret 2003 var vi så heldige, at få fingrene i endnu en dejlig villa, på Bülowsvej. Den gamle villa har tidligere tilhørt en guldhandler og han vogtede skarpt over sit guld i kælderen. I dag er det nogle helt andre guldklumper, som vi passer rigtigt godt på, i vuggestuen.
Der har været en lang tradition for, at personalet og bestyrelse har haft en tæt tilknytning til vores børnehus. Mange familier har været hér i et længere forløb. Dette har blandt andet givet os kontinuitet og ro, og det har givet børnehuset en masse gamle sjove traditioner, som præger vores hverdag.
I dag har det udviklet sig til ét stort og moderne børnehus. Vuggestue delen på Bülowsvej og børnehavedelen på Amalievej er ikke kun et dagtilbud, som det hedder i den offentlige forvaltning.

Ideologi

Sankt Markus Sogns Børnehus.
Det skal være let at komme her i vores børnehus. Det at ville samværet med jeres børn, se dem udvikle sig og have sjove oplevelser med dem - det er noget, som vi alle i børnehuset har lyst til. Det at have tæt kontakt med jer forældre, gennem den daglige dialog, at være troværdige og udvise ærlighed samt vores åbne stuer, hvor vores pædagogiske praksis er synlig - det er noget som ligger os dybt på sinde.
At træde i karakter, som det så moderne udtrykkes. Det at vise, hvem vi er både overfor jer og børnene uden, at det bliver for privat - det er en kunst. ”Plads til dig og plads til mig” som man siger. Vi har gode vilkår her i børnehuset. Vi har en bestyrelse, som bakker os op og en forældregruppe, der er god til at støtte os - det er meget befordrende for vores arbejde.
Vi mener, at det er vigtig at se, hvor barnet er, lægge mærke til udviklingstrinene og styrke barnets kompetencer. Kreative færdigheder, fantasi og mulighed for refleksion er gode egenskaber at udvikle i et barns liv. Vi skal skærpe barnets opmærksomhed, evne til at se, lytte og forstå - det er områder, hvor vi voksne kan hjælpe barnet på vej.

Vi vil gerne ind og røre ved de nære ting. Næste kærlighedsbegrebet er for os, ikke kun forbundet med religion, det er noget som enhver kultur, daginstitution bør sætte i højsædet.
Vi taler meget om nærhed, imødekommenhed og kontakt og vi mener, at det er vigtigt at være bevidste om, hvorfor og hvornår vi er det. Vi lever som sagt i en dansk kultur. Ikke, at det i sig selv er noget, som er bedre end en anden kultur (baggrund), men vi er børn af Grundtvig. Vores skole er bygget op omkring Kristen Kolds tanker, Søren Kirkegaards tvivl og tro, og kulturradikalismen som har påvirket os alle.

Mødet med barnet, mødet med et andet menneske og forståelsen for andres situation er vigtige elementer i det menneskelige samvær. Dette er elementært for Kirkegaard og svært for mange, men hvis man tager det stille og roligt er det slet ikke så svært.
Med vores blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse. Hvilken vidde og farve den andens verden får, er vi egentligt med til at bestemme med vores holdning til vedkommende. Vi kan være med til at gøre den vid eller snæver, lys eller mørk, mangfoldig eller kedelig, tryg eller truende. Ikke gennem teorier eller anskuelser, men med vores blotte tilstedeværelse. Store ord, men der ligger en ydmyghed i den voksnes møde med barnet.

Denne viden og det vi vil give fra os er tilegnet færdigheder, som blandt andet er baseret på vores egen opdragelse. For os, er det vigtigt, at de voksne er deres roller meget bevidst. Dvs. at vi mener, at den enkelte voksen har overblik, viser tydelighed og deler ud af sine erfaringer og viden, når det er nødvendigt.
 
”Barndommens land, tidens mælketand…”
Ja, det skulle helst være den periode, hvor barnet folder sig ud som den smukkeste blomst, suger næring og sol til sig. Det er omgivet af nærværende voksne, mennesker med følelser og noget på sinde.

Barndommens tid, er legens og venskabernes tid. Legen er flyttet fra gården og gaden og ind i institutionerne. Det er hér, at vi skal skabe plads og rum til dette. Leg er et vigtigt element, alle børn leger. Barnet i Beirut og barnet i Brønshøj. Det er bare ikke de samme ting, som optager dem i legen. Der sker en stor bearbejdning gennem leg. At lege er en lyst. Det er den aktivitet børn vælger fordi de har lyst. Motivationen kommer indefra og børn har ikke noget udviklings formål med legen.

Børn skal have tid til at gro og det tager tid at få styr på alt det, som man skal have styr på. Legen har en livsvigtig betydning for barnets udvikling. Hvis et lille barn ikke leger, kan det blive et begrænset voksent menneske. Det er sundt for barnet, at det gennem leg lærer at være sammen med mange forskellige børn. Barnet lærer sig selv at kende på en mere nuanceret måde. Det finder både styrker og svagheder, og bliver hjulpet på vej af omsorgsfulde voksne.

 Rummelighed

Hvordan definerer vi begrebet ”rummelighed” i vores børnehus? I forhold til vores arbejde med børn og i pædagogisk sammenhæng vil vi prøve at indkredse det til at handle pædagogisk rummelighed.
Pædagogisk rummelighed
I vuggestuen arbejder de voksne ud fra at ting tager den tid, det tager. Vi prøver, så vidt muligt, ikke at lade os styre af den mekaniske tid. Dog er vi nødt til at tage hensyn til de daglige ”rutiner”, som findes i en vuggestue, som beskrevet i de to følgende dagligdagssituationer:

Påklædning, de ældste inspirerer de yngre
Skal vi for eksempel på legepladsen og det tager lidt længere tid at få sko og jakke på end forventet, og det resulterer i, at vi ”kun” kan være ude i 50 min i stedet for 1 time, så vælger vi det. De ældste øver sig på at blive selvstændige og kan inspirere de yngre til også at blive selvhjulpne.

Bleskift, renlighed
Om det er et bleskift på puslebordet eller et barn som øver sig i at blive renlig, så er vi meget opmærksomme på, at vi her har en mulighed for at være 1:1. Vi har barnets fulde opmærksomhed og barnet har vores. Dette er en gylden mulighed for at skabe kontakt til det enkelte barn.

Børns egen klassificering, anerkendelse
Synlige forskeligheder accepteres af børn, men det usynlige gør børn usikre, hvilket kan medføre til en eksklusion, på længere sigt. Vi prøver at skabe et samspil mellem børnene og de voksne, og børnene imellem. Vi lærer dem at se mulighederne i de andre børn, frem for begrænsninger og anerkende, at børnehuset afspejler samfundet.

Kulturelt
Vi mener, at der skal være plads til at være forskellig fra det ”normale”. Uanset, hvordan man vender og drejer det, er vi alle forskellige og det anser vi for at være en ressource. Vores institution må godt afspejle samfundet mht. sammensætning af både børn og voksne.
Sammensætning af vores personale og brugere samt børnehusets beliggenhed har betydning for, at vi også kan rumme særlige formåls børn. Børn har brug for at mødes med mange forskelligheder.

Fokus på børnehusets miljø, rammer
For alle børnene i vores børnehus gælder det, at vi voksne skaber rammerne til at kunne hjælpe dem på vej i deres udvikling. I forhold til deres identitetsdannelse, skal de opleve at være en del af et fællesskab (inklusion), som kan være med til at udvikle deres selvværd og sociale kompetencer.
Ligesom alle andre institutioner er vi også bevidste om vores ressourcer og om det slår til i forhold til opgavens karakter.

Inkluderende pædagogik
Det er et fælles ansvar, at børnene i børnehuset oplever, at vi voksne tager udgangspunkt i hvert enkelt barn og behov. Især mht. særlige formålsbarn er det vigtigt, at vi holder fast i vores pædagogiske praksis og undersøger hvad barnet har brug for i institutionen.

Årsplan 2008 og 2009

Børnemiljøvurdering.

Det psykiske børnemiljø

Vi vil her kort redegøre for det psykiske børnemiljø. Redegørelsen er blevet til gennem debat på personalemøder og til sidst en samlet debat på vores studietur til Paris maj 09

Vi synes det er vigtigt at være bevidst om at alle børn er en del af et venskab. Hvordan gør vi f.eks. dette i børnehuset?: Vi dyrker kontakten mellem de børn som vi mener, vil have glæde af hinanden. Vi hjælper børnene med at lære at håndtere konflikter selv.  Eks. Lærer dem at sige til og fra, lærere dem at sætte ord på de følelser de har og guide dem i en konflikt situation. 

Børnemiljøet er meget afhængig af det miljø som de voksne selv er en del af. Vi er meget bevidste om vores rolle og den vægt hvormed vi præger det fælles miljø i børnehuset.  Vi har debatteret den professionelle voksne, kontra den umiddelbare mere impulsive voksne.  Vi vil gerne være den autentiske voksne, med følelser og meninger med et varmt professionelt hjerte.

Barnets trivsel hos os:

Det er et af vores vigtigste mål at alle børn trives rigtig god.  Den megen debat om mobning i medier og på inst. Området, har også fået os til at debattere udbredelsen af mobning, og vores roller i denne problematik.

Som udgangspunkt mener vi at alle børn har ansvar for den børnegruppe som de er en del af. I debatten er der ofte fokuseret på offer og mobber, vi synes der skal meget mere fokus på børnegruppen som helhed. 

Den indfølende voksne går i debat med børnene, lærer at guide, taler med dem om hvorfor der er en konflikt. Kan børnene gennem samtale ændre sit syn på den fastlåste situation.?  

Det er vores ønske og mål at alle børn kan alle lege sammen, der kan være situationer hvor mindre legegrupper har brug for den ro og tid som en rolle leg nogen gange kan kræve.

Vi oplever at forældrene lærer deres børn at tage hensyn, lærer dem at dele med de andre børn, og dette er værdier som vi støtter og bygger videre på.  

Der er umiddelbar stor forskel på drenge og piger hvis man taler i generelle termer.  Piger opfattes som intrigante på den pigede måde, mens drenge opfattes mere fysiske og umiddelbart reagerende. Jo længere vi går ned problematikken så kommer der langt flere nuancer på.  Inst miljøet er generelt bygget meget op på man ser de piger som laver intrigerne, men når vi får debatten så, ser vi næsten lige så ofte de samme mønstre hos både drenge og piger.

Den voksnes adfærd:

De voksne kan tegne en venskabs cirkel hvor man så skriver alle børn op rundt om cirklen, os så tegne streger hen til hvem børnene har kontakt med, derved får man en god fornemmelse om hvor mange kontakter der er børnene imellem.